|
Jens Jensen har gode evner og bruger mange kræfter på at styrke fællesskabet blandt arbejderne. Han søger resultater og er optaget af at organisere arbejderne for at forbedre tidens arbejdsvilkor. Jens Jensen er en af hovedpersonerne bag gennemførelsen af den første 1. maj i Danmark 1890, hvor De Samvirkende Fagforeninger beslutter, at gøre dagen til fridag og til en dag hvor arbejderne demonstrerer for indførelsen af 8 timers arbejdsdag.
For at bryde de borgerliges magt på Rådhuset opstiller socialdemokraterne og de liberale en fællesliste til kommunalvalget 1893. Der er efter den tids regler seks pladser på valg og fælleslisten får alle pladser. For første gang sidder ”de røde” med i borgerrepræsentationen, med to medlemmer: Jens Jensen og K.M. Klausen.
Jens Jensen skriver hjem:
”Jeg er nu medlem af byrådet eller Borgerrepræsentationen som det hedder her i byen og det er jo en vigtig og ansvarsfuld plads - men jeg håber at kunne gøre noget gavn for byen og alle dens dårligt stillede indbyggere. Tilmed er dette valg en stor sejr for os idet kun de bedrestillede har valgret, nemlig alle som svarer skat af mindst 1000 kr. i indtægt.”
Jens Jensen stiller op til Folketinget 1885 og bestrider for en tid Socialministerposten, samtidig med at han er borgerrepræsentant i København.
I tiden fra 1887 og frem til 1899 gennemlever Danmark store arbejdskonflikter hvor arbejdsgiverne og arbejderbevægelsen krydser klinger og prøver kræfter. Jens Jensen er med til at afslutte storlockouten 1899. Igennem mange års ihærdigt arbejde havde det endelig lykkedes at få anerkendt arbejdernes organisationsret. Septemberforliget, som det hed, blev grundlaget for den danske aftalemodel.
1903 var tiden kommet til at flytte ind i byens nye Rådhus. Det første møde på Borgernes slot blev afholdt den 12. januar i Rådhushallen. Finansborgmester L.C. Borup, fra højre, havde støttet byggeriet hele vejen igennem, men nåede kun at opleve knapt to uger på sit nye rådhus, inden han døde. Den ledige post som finansborgmester skulle besættes. Til mødet, hvor valget skulle finde sted, strømmede arbejderne til Rådhuspladsen. Man ventede spændt på resultatet af afstemningen. Da døren til balkonen blev slået op lød beskeden: ”Jensen er valgt!” Ved hjælp af en liberal var det lykkedes det den socialdemokratiske gruppe at få Jens Jensen som finansborgmester og som den første socialdemokratiske borgmester i landet.
Jens Jensen er finansborgmester frem til 1924. De sidste fire år indtil sin død 1928 bliver han Overpræsident – en titel og funktion der afskaffes ved indførelsen af funktionen som Overborgmester 1938.
|